Du er her

Nye digitale test til måling af udbyttet af online kurser i AMU

Som led i den intensiverede satsning på digital læring, har HAKL iværksat, at der nu er udviklet nye redskaber til måling af kursisternes udbytte af undervisningen.

32 undervisere har gennem de seneste måneder udviklet digitale testspørgsmål til online kurser, der skal afprøves af virkelige kursister. Det kan fx være i Åbent Værksted på en handelsskole, eller som delvis fjernundervisning.

Testspørgsmålene er udviklet til VisEffekt.dk, der er ministeriets effektmålingsværktøj.

Testspørgsmålene besvares ved kursusstart og kursusafslutning samt 3 måneder senere. De skal anvendes til at måle kursisternes kursusudbytte og effekt af de kurser, der foregår som online læring, hvor underviseren og kursisterne ikke er fysisk tilstede samtidig.

Målet er, at kursisterne kan få udstedt et kursusbevis for bestået kursus, gennemført som online læring på samme måde, som de kan gennem den holdundervisning, der foregår på kursuscenteret.

Underviserne skal nu på et afsluttende kursus, hvor de introduceres i brugen af VisEffekt.dk.

Det digitale kursusmateriale med testspørgsmål afprøves til og med juni 2016. Det Nationale Videncenter for e-læring har stået for undervisningen og kvalitetssikringen af testspørgsmålene.