Du er her

Bred opbakning til at sundhedsfaglige kan slå patienters data op

Datasikkerhed er på dagsordenen som aldrig før. Et aspekt af datasikkerheden er de data, som lagres i sundhedsvæsenet, og som du som borger selv og dine nuværende og eventuelt fremtidige behandlere kan få adgang til. Et nyt temaområde giver bekymrede eller interesserede mulighed for at sætte sig ind i beskyttelsen af data – og hvad den enkelte bruger selv kan gøre.

- Det er sådan set godt, at flere tænker over datasikkerheden – og derfor har vi også lagt flere oplysninger frem, siger formand for sundhed.dk’s bestyrelse, Jens Stenbæk, der desuden er regionsformand og Formand for Danske Regioners Udvalg for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde. – Vi bygger på en lang tradition med fokus på høj etik i de sundhedsfagliges adgang til personlige oplysninger, hvor vi i beslutningerne både repræsenterer borgernes interesser og de sundhedsfagliges behov.

Sundhed.dk har samtidig undersøgt, om forårets debat om datasikkerhed har flyttet den generelle holdning i befolkningen. Det er sket gennem både en fokusgruppe og en web-panel-undersøgelse med knap 1100 deltagere - begge dele gennemført af Analyse Danmark A/S i juni og juli 2014. Her står flere ting lysende klart:

  • I forbindelse med datasikkerhed er sundhedsoplysninger ikke det, som bekymrer danskerne mest
  • Der er udbredt tillid til, at de personlige data på sundhed.dk ikke ses af andre end den enkeltes behandlere (60 % af de 1099 respondenter svarer, at de er i meget høj grad eller høj grad er trygge ved, at deres data på sundhed.dk ikke ses af andre end deres behandlere, mens kun 9 % svarer ’slet ikke’ eller ’i ringe grad’).
  • De fleste synes også, at den nuværende balance mellem hvor nemt og svært det er for sundhedsfaglige at få adgang til deres data er god. Der er flere danskere, der vil gøre de sundhedsfagliges adgang nemmere end der er danskere, der vil gøre adgangen sværere. Andelen som må svare ’ved ikke’ har været overraskende lav.
  • Borgerne tager godt imod den eksisterende kontrol, hvor borgeren har mulighed for at supplere myndighedernes kontrol med egenkontrol af, hvilke sundhedsfaglige der har set deres data. Det foregår i funktionen Min Log

Tallene giver anledning til refleksion:

- Konklusionen må være, at sundhedsvæsenet står godt i denne sag, og det glæder mig, siger Jens Stenbæk. - Holdningerne kan skifte, og det skal vi selvfølgelig løbende tage stilling til. I regionerne vil vi være kede af, hvis patienter gerne ville gøre det sværere for sundhedsfaglige at se deres data i fx en akut situation – fordi vi vil formode, at det vil føre til ringere behandling. Borgerne forventer klart, at sundhedsfaglige skal kunne få adgang til deres data, hvis de bevidstløse bringes til et hospital, hvor de ikke selv kan give samtykke til at sundhedsfaglige slår data op.

Den sundhedsfaglige skal have den rette rolle, det rigtige medarbejderpas og kende dit CPR-nummer for at kunne slå data op. Der kan ikke søges på navn. Alle opslag i personfølsomme data efterlader spor, og det er disse spor, som borgeren kan følge i funktionen Min Log.

Undersøgelsen af befolkningens tryghed ved sundhedsdata er foretaget inden den seneste tids faglige debat, hvor nogle læger har modsat sig at private sundhedsdata skal kunne udleveres til fx privatansatte forskere. Sundhed.dk udleverer ikke de oplysninger, som sundhed.dk viser frem for borgeren selv og deres sundhedsfaglige behandlere.