Du er her

Dataspecialister og humanister skaber nye fortællinger om dansk kolonihistorie

Det Kongelige Bibliotek har digitaliseret tusindvis af kort og billeder fra kolonitiden på de tidligere dansk-vestindiske øer. En guldgrube af data, der kan bruges til at formidle historien på helt nye måder. It-specialister fra IT-Universitetet og humanister fra Københavns Universitet tager udfordringen op i fællesskab.

Gennem 2016 har Det Kongelige Bibliotek digitaliseret knap 4.000 kort og billeder fra kolonitiden i det tidligere Dansk Vestindien. Anledningen er, at det i 2017 er 100 år siden, Danmark solgte øerne til USA. Fremfor at bladre igennem materialet manuelt, kan man nu hurtigt skabe et overblik over materialet og lave søgninger på lokaliteter, tidsperioder og fotografer. Og med datavisualiseringsværktøjer kan man fortælle historien om den tidligere danske koloni på nye måder.

”Traditionelt har vi set på billederne på enkeltniveau. Nu står vi i en situation, hvor vi kan bruge samlingerne på en ny måde og kombinere vores materiale med informationer i nationale og internationale databaser”, siger Mette Kia Krabbe Meyer, forskningsbibliotekar på Det Kongelige Bibliotek.

Dataanalytikere møder humanister
Det Kongelige Bibliotek, ETHOS Lab på IT-Universitetet og HUMLab på Københavns Universitet bringer derfor dataanalytikere og humanister sammen for at dykke ned i de mange digitaliserede fotos, kort og statistikker. I løbet af efteråret mødes omkring 40 studerende og forskere til tre såkaldte datasprint – intense arbejdsdage, hvor det handler om at udforske og visualisere en samling data.

Sammen kan de to faggrupper skabe visuelle digitale fortællinger om Dansk Vestindien, der både er historisk saglige og kulturelt følsomme, siger Michael Hockenhull, manager og forsker i ETHOS Lab.
”Vi udfordrer deltagerne til at tage kritisk stilling til materialet og forholde sig til dets historiske arv. Materialet har oftest et privilegeret syn – en del af billederne kommer fra fotoalbums, som var en prestigegenstand, hvis man fx var rig og hvid plantageejer. Hvis bare man lægger det ud, fortæller det én historie. Det er også fint nok, men så handler det om at kontekstualisere det i sin præsentation af materialet”, siger han.

Et hav af plantageejere
Det kan man for eksempel gøre ved at kombinere billeder og data, forklarer Mette Kia Krabbe Meyer.

”I vores portrætsamling er der nærmest ingen billeder af slavegjorte eller deres efterkommere, mens vi har et hav af guvernører, plantageejere og andre danskere på øerne. Vi har også de danske kolonisatorers kort, der er skabt i forbindelse med anlæggelsen af plantager eller militært forsvar af øerne overfor andre landes angreb eller for at modstå oprør blandt de slavegjorte. Det synliggør grupperne for eksempel ved at blande billederne med data fra folketællinger, der viser, hvor lille en del af befolkningen, vi egentlig ser i samlingen, som nogle måske ville tro repræsenterer befolkningen objektivt”, siger hun.