Du er her

DDB CMS: Integration til FBS

Alle biblioteker på Danskernes Digitale Bibliotek (DDB) CMS opdateres i august 2015 med en integration til FBS, så bibliotekernes hjemmesider herefter er tilpasset det nye bibliotekssystem.

Den nye integration er forud for integrationen til alle biblioteker testet af DDB-sekretariatet og af udviklerne hos Reload, der har stået for integrationen. Derudover har også Horsens kommunes biblioteker testet integrationen.

DDB afventer på nuværende tidspunkt udvikling af enkelte elementer (f.eks. fjernlån og tidsskrifter) fra selve FBS-projektet, før integrationen er komplet. Funktionaliteten til disse elementer er dog lavet til DDB CMS ud fra dokumentation, så det er klart, når de sidste elementer er færdigudviklet fra FBS-projektet.

Forberedelserne til FBS-integrationen i DDB CMS startede i DDB i sommeren 2014 og DDB har siden fulgt FBS-projektet tæt. Integrationen har betydet omfattende arbejde med ny kodning for at sikre samspil mellem det nye system og DDB CMS. Indtil videre har arbejdet taget godt 300 udvikler-timer alene hos Reload.