Du er her

En fjerdedel af de nye læremidler er digitale

De statslige tilskud til indkøb af digitale læremidler har accelereret den digitale udvikling i Silkeborgs skoler. Nu arbejder man på at øge anvendelsen af de digitale værktøjer, blandt andet ved at gøre videndeling nemt for lærerne.

Selvom Silkeborg Kommune op gennem tiden havde haft flere strategier for it i skolerne, skete der alligevel noget nyt, da regeringens og kommunernes Projekt It i folkeskolen startede i 2011. I kommunens it-strategi for 0-18 årige fra 2013 kom de digitale læremidler til at spille en selvstændig rolle, og det blev besluttet at samle indkøbene centralt.

”Vi ville have de samme it-værktøjer på alle skolerne, som lærerne kan videndele på. Og så naturligvis for at få bedre priser,” siger skolekonsulent Steen Demuth, Silkeborg.

De første værktøjer, der kom i anvendelse, var SkoleTube og digitale ordbøger. Det første år var der kun et enkelt didaktiseret læremiddel blandt indkøbene.

Læremidlerne blev indkøbt efter rådslagning med lærerne.

”Vi køber jo ikke et læremiddel, fordi der er tilskud, men fordi vi kan anvende det fornuftigt. Vi køber også nogle, der ikke er tilskudsberettigede”, siger Steen Demuth.

I år bliver hele tilskuddet brugt
Hvor Silkeborg i de første år ikke kunne bruge hele sin tilskudsramme af projektet midler, regner Steen Demuth med, at hele tilskuddet vil blive brugt i dette skoleår. Målet er, at halvdelen af de ny-indkøbte læremidler skal være digitale. I alt kommer Silkeborg Kommune til at købetilskudsberettigede læremidler for 3 millioner kroner (incl. tilskud), og derudover bruges omkring en halv million kroner på digitale læremidler, der ikke er tilskudsberettigede.

Steen Demuth anslår, at lidt over en fjerdedel af de nyindkøbte læremidler i dag er digitale.

”Vores indkøbsmængde er steget i kraft af, at vi har fokus på det – og så på grund af tilskuddet. Vi ville jo ikke have haft de penge til rådighed, hvis ikke der var det tilskud på det halve af prisen”, siger han.

Nødvendig indsats for anvendelsen
Steen Demuth har imidlertid konstateret, at de digitale ting godt kunne bruges meget mere end det sker.

”Vi kan se, at vi er nødt til at gøre en indsats sammen med skolerne og lærerne for at få en højere anvendelse. Det, at læremidlerne var indkøbt, var ikke det samme som, at de blev brugt. Det kunne der være flere grunde til: Dels at det tekniske udstyr ikke virkede godt nok, dels at der ikke var udstyr nok til flere af læremidlerne, og dels at vi ikke havde været gode nok til at få alle lærerne med på de digitale læremidler”, siger Steen Demuth.

Krav til skolerne
En målrettet indsats skal nu løfte anvendelsen.

Det betyder blandt andet, at man har fået konsulenter fra nogle af forlagene til at komme ud og fortælle om deres produkter.

”Vi stiller det krav til skolerne, at hvis vi skal betale for læremidlerne, så skal skolerne sende en repræsentant til de møder. Den udvikling, der er omkring den her slags ting, den sker ved videndeling, og videndeling starter lokalt”, siger Steen Demuth.

Videndelingen er sat i system med kommunens blog, Gekko, hvor lærerne fortæller om deres un-dervisningsforløb med de digitale læremidler, og hvor Steen Demuth fortæller om nye materialer.

Systematisk afprøvning
Et andet tiltag er en mere systematisk afprøvning af læremidlerne inden køb: Læremidlerne skal prøves i rigtige undervisningssituationer i en længere periode, typisk halvanden måned. Lærerne vurderer derefter i samarbejde med konsulenterne, hvordan læremidlet passer sammen med fagmålene og med deres måde at undervise på. Først derefter tages der beslutning om køb.

Meget handler om at acceptere, at omstillingen til den digitale verden tager tid:

"Vi begår et fejltrin, hvis vi tror, at de digitale læremidler umiddelbart kan bruges som erstatning for analoge læremidler. Lærerne skal bruge tid på at omstille sig fra bøgerne. Vi er i gang med en kulturændring i forhold til, hvordan man underviser,” siger Steen Demuth.