Du er her

Følg driftsstatus på de store fællesoffentlige it-services live

Digitaliseringsstyrelsen lancerer live driftsstatus på de fællesoffentlige it-services som NemID, Digital Post og borger.dk. Driftsstatus kan følges på digitaliser.dk.

Digitaliseringsstyrelsen tager skridtet mod en større gennemsigtighed om driften af de store fællesoffentlige it-services, og udstiller den aktuelle driftsstatus på it-services som NemID, NemLog-in og Digital Post og borger.dk på digitaliser.dk.

Digitaliser.dk henvender sig til samarbejdspartnere hos myndigheder og it-leverandører, som har interesse i driftsstatus, servicevinduer og ændringer på de fællesoffentlige it-services. På digitaliser.dk findes et samlet overblik over driften af de fællesoffentlige it-services, og det er samtidig muligt at tilmelde sig driftsinformationer for de enkelte it-services.

En del af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi
Udstilling af driftsstatus på digitaliser.dk er en del af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategis initiativ 8.2. Initiativet skal gøre nemt for myndigheder, regioner og kommuner, som er afhængige af den digitale infrastruktur, at fejlsøge og kommunikere ved driftsnedbrud.

Se driftsstatus for vores fællesoffentlige it-services på digitaliser.dk

Læs mere om digitaliseringsstrategiens initiativ 8.2 via linket nederst