Du er her

Flere politikere ønsker at bevare deres digitale spor

Aldrig har det været lettere for politikerne på Christiansborg, at bevare deres digitale arkiver – og aldrig er der indgået flere afleveringsaftaler med Rigsarkivet. Det digitale modtagesystem fungerer i dag enkelt og nemt: Som afgående folketingsmedlem med en underskrevet afleveringsaftale kan man nøjes med at slette det man ikke ønsker bevaret!

Siden 2013 har professor, dr. phil. Birgitte Possing, der er Rigsarkivets rådgiver om politikeres private arkiver, været i dialog med Folketinget med tilbuddet om, at folketingsmedlemmerne med et klik kan bruge Rigsarkivets lagringssystem og dermed skrive sig ind i den politiske danmarkshistorie. Det er der mange, der gerne vil. På bare få år er udviklingen af det digitale modtagesystem blevet så transparent, nemt og effektivt, at flere og flere afgående folketingsmedlemmer vælger at indgå afleveringsaftaler med Rigsarkivet, mens de stadig er folketingspolitikere. Inden årsskiftet havde små 92% af de politikere, der gik ud af Folketinget efter valget, afleveret deres digitale arkiver. En af dem var Folketingets formand Pia Kjærsgaard (DF).

Birgitte Possing er meget tilfreds med udviklingen: ”Historiske kilder bliver skabt hver dag - også på Christiansborg. Når vi bevarer de forhandlingsforløb og rådslagninger, der fører til de enkelte politiske beslutninger, får det betydning for blandt andet fremtidens historikere og journalister. For politikerne selv er det en måde, at sikre deres eftermæle. Vi bevarer kun de arkiver, som den enkelte politiker har underskrevet en særlig og dertil indrettet afleveringsaftale for. Når de har den på plads, så behøver de ikke gøre andet end at slette, hvad de ikke vil have bevaret fra deres mailboks og dokumenter. Det er embedsmænd, der som bekendt har tavshedspligt, i Folketingets IT-administration, der kopierer resten af indholdet i den enkeltes pc over på en mini-harddisk. Denne harddisk afleverer det afgående folketingsmedlem selv, hvorefter Rigsarkivet lægger indholdet ind i sit bevaringssystem. Her er der ingen adgang før om 75 år med mindre den arkivdonerende politiker selv giver tilladelse. Det er en utrolig nem, sikker og historisk værdifuld måde, at sikre sig en plads i historien.”