Du er her

Gladsaxe samler og digitaliserer sine planer

Gladsaxe Kommune digitaliserer fremover sine planer på miljø- og teknikområdet og samler samtidig alle kommunens politikker og planer på et sted. Gladsaxe Kommune ønsker at give borgere og virksomheder lettere adgang til de kommunale politikker og planer og derigennem skabe bedre overblik og mere dialog.

Med ganske få klik kan borgere, foreninger og virksomheder i Gladsaxe Kommune følge med i kommunens planer for udviklingen i blandt andet miljøet, trafikken, og byplanlægningen. For alle Gladsaxe Kommunes planer er nu samlet på et sted på Kommunens hjemmeside.

Derudover er Gladsaxe Kommune blandt de første kommuner, der er gået i gang med at digitaliserer alle de planer, som fremover vedtages på miljø- og teknikområdet, herunder blandt andet trafiksikkerhed, affald, vandforsyning og planstrategi. Den første plan, Vandhandleplanen, ligger nu fuldt digital og er sendt i høring. Og i løbet af det næste halve år følger også Klimatilpasningsplan, Kommuneplan og CO2 plan.

- Vi har et mål om hele tiden at blive bedre til at inddrage borgerne i udviklingen af politikker og planer. Med de digitale planer håber vi i Byrådet at få en endnu bedre dialog med borgere, foreninger og virksomheder om de konkreVed at digitalisere planerne, får borgerne nem adgang og et godt og læsevenligt overblik over kommunens indsats og kan afgive høringssvar digitalt. Hvor de trykte planer tidligere var et øjebliksbillede af det tidspunkt, hvor de blev vedtaget, så bliver de fremtidige digitale planer løbende opdateret med de politiske beslutninger og -tiltag, der gennemføres løbende, så de hele tiden er aktuelle og afspejler virkeligheden. Dermed bliver de digitale planer også et effektivt redskab for politikerne i deres daglige arbejde med området.