Du er her

Hjælp til trængende smartphone-brugere

Benene er krydsede og vandet står op i øjnene – men hvor er det nærmeste offentlige toilet? Roskilde Kommune har nu lagt data ind i en ny toiletapp, som viser vej til nærmeste sted.

App'en tager udgangspunkt i, hvor du står, og viser så de offentlige toiletter i de nærmeste omgivelser. Klikker man på et toilet-ikon, fortæller den, hvor langt der er, og du kan selvfølgelig finde vejen på kortet.

De mere primitive toiletter i naturområder er også taget med, for skal man, så skal man jo.

Appen er oprindeligt lanceret af en privatperson – Tine Müller – men efterhånden har en del offentlige myndigheder lagt data ind i den.

På Google Play eller App Store søger man efter ”FindToilet” og vælger den app, hvor der står Tine Müller.