Du er her

Infoskærme giver ny åbenhed på Intensiv i Vejle

To nye infoskærme i Intensivafsnittet på Vejle Sygehus, giver en ny åbenhed om arbejdet med Patientsikkert Sygehus. Samtidig får de pårørende nyttige informationer om både afdelingen, sygehuset og regionen og adspredelse i form af tv-nyheder.

Anæstesiologisk Afdeling, Vejle sygehus, er netop udkommet med en ny metode til visning af data fra Patientsikkert Sygehus. Intensivafsnittet fik i sidste måned uge opsat to tv-skærme. Én skærm er placeret i pårørenderummet og henvender sig til (patienter) og pårørende, og den anden skærm hænger på gangen og henvender sig til både (patienter) (I intensiv mest pårørende), men primært til personalegruppen.

På skærmene præsenteres afdelingens data fra patientsikkert Sygehus. Konceptet er nok mest kendt for deres skærme og opsætninger hos de praktiserende læger, som Region Syddanmark står bag.

- Et af formålene med skærmene er, at formidle vores resultater i arbejdet med Patientsikkert Sygehus. Vores ledende overlæge, Alan Kimper-Carl syntes ikke, at det var særligt nutidigt med grafer på papir, som hænger på en opslagstavle blandt en masse andet. Derfor kontaktede han Syddansk Sundhedsinnovation i Regionen, som er dem, der står bag de skærme, som man kender fra de praktiserende læger. Det har kostet 30.000 kroner at anskaffe de to skærme inklusiv IT-support fra regionen, fortæller Lone Hansen, som er kvalitetskoordinator i Anæstesiologisk Afdeling på Vejle Sygehus.

Skærmen, der kører i pårørenderummet, viser en båndsløjfe af 25 minutters varighed. Det er en blanding af informationer plukket fra Sygehus Lillebælts hovedpatientfolder, praktiske oplysninger til de pårørende om, hvor de kan sove, hvor de kan hente mad osv., samt en sløjfe med informationer fra regionen, krydret med nyheder fra TV2 News og vejret. Der er også informationer om intensivafsnittets arbejde med Patientsikkert Sygehus, med henvisning til skærmen på gangen, hvor resultaterne præsenteres.

- Det er vores klare fornemmelse, at de pårørende sætter pris på, at de får informationer via skærm og levende billeder. Folk sidder der jo alligevel og så er det rart med noget adspredelse, hvor man samtidig får de oplysninger, man har brug for, sammen med lidt nyhedsopdatering, siger Lone Hansen.

Lone Hansen fortæller, at Anæstesiologisk afdeling allerede har oplevet stor interesse fra andre afdelinger, som også ser en fordel i at kunne informere både patienter, pårørende og personale via infoskærme.

- Det handler om, at vi skal lære at være åbne om vores data. Før i tiden puttede vi mere med dem, og holdt det meget privat. Ved at lægge vores resultater frem, ser (patienter) og pårørende ikke kun de gode resultater, men også at vi havde et tryksår i sidste måned. Ideen er også på sigt, at få gennemsigtighed, og have en åbenhed om vores data, hvor langt er vi, og få rettet opmærksomheden på, hvor det halter, forklarer Lone Hansen.

Skærmen på gangen er afdelingens egen, hvor der udelukkende kører data om Patientsikkert Sygehus. Den opdateres en gang om ugen og har også en streamer forneden, hvor afdelingssygeplejersken for eksempel kan påminde personalet om næste personalemøde.

- Det er et rigtig godt forum til at få præsenteret nyheder og data, og vi har helt droppet papiropslag. Vi har fået kommentarer fra personalet, som synes at det er en interessent måde at få informationer på, fordi der er bevægelse i det, fortæller Lone Hansen.

Hun er redaktør på infoskærmene og afdelingssygeplejerske, Jane Harlev Frausing er medansvarlig. De er i gang med at finde en form og et sprog for skærmen, der mest henvender sig til personalet, men hvor (patienter) og pårørende også vil kunne stoppe op og finde det interessant at læse med.