Du er her

ITU-workshop gør teenagere til mere reflekterede medieforbrugere

Over 3000 sjællandske gymnasieelever er i løbet af det sidste år blevet undervist i at beskytte privatlivet på nettet af ITU-studerende. Mikkel Villebro har sammen med studiekammeraten Alex Bjørstorp skrevet bachelorprojekt om, hvordan undervisningen påvirker elevernes syn på de digitale medier.

På ITU’s workshop i digital dannelse lærer gymnasieelever blandt andet, at Snapchat forbeholder sig ”evig licens” til at redigere, anvende og videresælge brugernes billeder over hele verden. At smartphones konstant logger, præcis hvor deres ejermand opholder sig og hvor længe. Og at mange Facebook-apps indsamler omfattende, og tilsyneladende irrelevante, informationer om brugerne og deres venner.

Men har undervisningen en effekt på elevernes holdninger og vaner, eller trækker de unge bare på skuldrene? Det besluttede Mikkel Villebro, en af underviserne, sig for at undersøge i sit bachelorprojekt fra Digitale Medier og Design sammen med studiekammeraten Alex Bjørstorp.
Undervisning er en øjenåbner
Mikkel og Alex foretog en omfattende spørgeskemaundersøgelse blandt over 1.100 gymnasieelever fra 20 sjællandske gymnasier – både elever, der har været igennem ITU-workshoppen, og elever, der ikke har.

Undersøgelsen viser, at elever, der har været igennem workshoppen har langt mindre tillid til både Facebook, Instagram og Snapchats håndtering af deres personlige data end dem, der ikke har fået undervisning.

”Elever som ikke har modtaget undervisning stoler på, at virksomhederne ikke videresælger deres data, selvom det foregår i vid udstrækning. Det understreger, at det er et behov for oplysning. Undervisningen giver eleverne en mere reflekteret indstilling til medierne og får dem til at overveje, hvilke konsekvenser det har at bruge dem. Og det er netop det, vi gerne vil opnå – ikke at fortælle de unge, hvordan de skal bruge medierne, men at informere om konsekvenserne af at færdes i den digitale verden, så de selv kan tage stilling,” fortæller Mikkel.

Han mener, at workshoppen rammer hovedet på sømmet, fordi den tager udgangspunkt i elevernes hverdagsbrug af smartphones og sociale medier.

”Når eleverne bliver præsenteret for, at deres egen færden på nettet er forbundet med nogle datasikkerhedsmæssige risici, og vi tilmed kan give nogle eksempler på, at de allerede deler flere oplysninger, end de var opmærksomme på, så vågner de virkelig op. Mange af eleverne fortæller os, at det er noget, de gerne ville have vidst for fem år siden,” siger Mikkel.

Myten om de digitalt indfødte
Han mener derfor ikke, at unge mennesker er ’digitalt indfødte’.

”Det er et meget misvisende begreb. Der er ingen tvivl om, at de unge er supergode til at bruge medierne, men de bruger kun de funktioner, der er nødvendige i deres hverdag, og som er med til at opretholde deres sociale netværk. Derimod tænker de ikke så meget over, hvad de giver tjenester som Snapchat rettigheder til, når de bruger deres services. Det er heller ikke noget, de typisk lærer af deres forældre eller lærere,” siger han.

De unges manglende viden skal dog ikke tolkes som ligegyldighed, fortæller Mikkel. 
”Noget af det mest interessante vores undersøgelse viser er, at gymnasieelever rent faktisk går meget op i deres privatlivsrettigheder på nettet, uanset om det har været igennem vores workshop eller ej. De vil meget gerne vide, hvad de kan gøre for at beskytte deres personlige oplysninger og billeder,” fortæller Mikkel.

Mikkel og Alex fik 12 for bacheloropgaven, som de nu skal omskrive til en forskningsartikel i samarbejde med vejleder Irina Shklovski.