Du er her

Københavnervideo bliver fællesoffentlig

Kommunerne har nu mulighed for at benytte endnu en kampagnefilm, når de skal gøre reklame for digital service til borgerne.

Takket være Københavns Kommune er der nu tilføjet endnu en kampagnevideo til den fællesoffentlige kampagne for digital selvbetjening og Digital Post. Den oprindelige version er nu redigeret til en version, som alle kommuner kan bruge, når de skal gøre borgerne opmærksomme på fordelene ved digital service.

Københavns Kommune havde i første omgang lavet videoen til eget brug, men andre kommuner gav udtryk for, at de også så fordele i at kunne udbrede videoen. Den nye version henviser til borger.dk, hvor borgerne kan benytte kommunernes selvbetjeningsløsning og logge ind på Digital Post.