Du er her

Københavns Kommune puster nyt liv i sin Twitterkonto

Efter 100 dage med ”Ugens Københavner”, er det nu besluttet at lade vores Twitterkonto skifte navn til det mere officielle ”Københavns Kommune”. Dermed gøres Twitter til din nye borgerservicekanal og tweeter friske og vedkommende historier fra kommunen og byen.

Twitter har slået rod i Danmark, og derfor betragter vi i Københavns Kommune det som en naturlig ting at være aktivt tilstede netop der. Fra @koebenhavner tweeter vi for eksempel fremover: nyheder om kommunens aktiviteter og Borgerepræsentationens politiske beslutninger; i tilfælde hvor byen bruges til særlige arrangementer og i krisesituationer samt generelle serviceoplysninger.

Desuden vil vi bruge Twitter til at svare på dine spørgsmål om kommunens arbejde og service. Du kan allerede finde langt de fleste svar findes allerede på kk.dk, og derfor er vores hjemmeside stadig det bedste sted at hente hjælp. Vi gør os umage for at svare på din henvendelse inden for normal arbejdstid.

Twitter lægger sig i slipstrømmen af vores Facebook og følger derfor de samme grundlæggende spilleregler for brug og interaktion. Vi sagsbehandler ikke på sociale medier og afstår fra at tweete om politiske emner med direkte reference til navngivne politikere. Vi beder dig samtidig om ikke at skrive personlige oplysninger – hverken om dig selv eller andre. Hvis du har henvendelser af den art, beder vi dig besøge Borgerservice. Vi indberetter upassende tweets.