Du er her

KL: Digitaliseringsarbejdet for de næste 4 år er skudt igang

Alle der arbejder med digitalisering i kommunerne er i gang med at tilrettelægge arbejdet for 2016-202 med den fælleskommunale handlingsplan og den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi.

Der er alle steder et stort fokus på, at sikre at fundamenterne for de digitale aktiviteter er på plads, så den digitale understøttelse af de mange fagområder i kommunerne kan øges og skabe gevinster for borgere, medarbejdere og den kommunale økonomi.

I KL har vi stort fokus på at være der, hvor vi kan understøtte dette arbejde. Derfor afholdte vi informationsmøder den 15. og 16. august i København og Vejle for alle jer, der skal stå for porteføljestyring i kommunerne og det var spændende at skyde samarbejdet om de næste års indsatser i gang.

Samtidig begynder der også at skyde nye aktiviteter frem, som alle bør orientere sig om. Det drejer sig i denne omgang om afholdelse af arkitekturnetværk og gennemførelse af kurser i kontraktstyring på it-området.