Du er her

KL: Effektiviseringer er en del af kommunernes dna

En undersøgelse, som KL har gennemført, viser, at kommunerne i 2015 forventer en rekordstor gevinst ved at effektivisere deres drift. Særligt administrationsområdet bidrager.

I budgetterne for 2015 forventer kommunerne at øge effektiviseringerne til 3 milliarder kroner. Det er det hidtil største beløb siden kommunalreformen. Det viser en ny undersøgelse, som KL har gennemført blandt kommunerne og som lanceres i dag på KL’s Kommunaløkonomisk Forum i Aalborg. I 2014 effektiviserede kommunerne samlet for 2,4 milliarder kroner.

”Den nye undersøgelse siger det meget klart: Effektiviseringer er blevet en del af kommunalpolitikernes dna. Kommunerne har siden kommunalreformen i 2007 øget farten på effektiviseringsarbejdet, men i dette år sætter vi rekord. Effektiviseringer er nødvendig ud fra en økonomisk betragtning – men kommunalbestyrelserne effektiviserer også, så de har et råderum at prioritere ud fra,” siger KL’s formand Martin Damm.

Kommunernes arbejde med at effektivisere skal nemlig også ses i lyset af de forandringer, som befolkningsudviklingen i disse år indebærer.

”Det er jo ingen hemmelighed, at befolkningen søger mod bycentrene. Det efterlader et meget stort behov for at tilpasse velfærden. Kommuner med befolkningsvækst skal altså udvide kapaciteten på dagtilbuds- og skoleområdet, mens kommuner med befolkningstilbagegang fx skal tilpasse servicen,” siger Martin Damm.

Undersøgelsen viser, at der bliver effektiviseret på stort set alle kommunale områder. Administrationsområdet er dog fortsat det område, som bidrager mest til den samlede effektiviseringsgevinst, og i 2015 forventer kommunerne at administrationsområdet vil bidrage med 22 pct. Udviklingen er især påvirket af et fald i antal administrative chefer og decentrale ledere.

At kommunerne tilpasser servicen og strukturen i forhold til befolkningsudviklingen ses også tydeligt på de to områder, som halvdelen af kommunerne angiver som andet og tredje område, hvor der er størst potentiale for effektivisering; nemlig ældre- og skoleområdet.

”Kommunerne fortsætter med at tilpasse strukturen inden for børnepasning og folkeskolen til det faldende børnetal og samler samtidig børnene på større institutioner og skoler. Det giver mulighed for at opnå bedre faglige resultater og samtidig udnytte kapaciteten og indhøste stordriftsfordele,” siger Martin Damm.