Du er her

KL-formand: Omprioriteringsbidrag vil ramme den borgernære velfærd hårdt

KL-formand Martin Damm er skuffet over, at der med finanslovsaftalen er flertal i Folketinget for at gennemføre omprioriteringsbidraget i kommunerne. Det vil betyde afskedigelser og besparelser, når de kommunale budgetter skal på plads.
”Jeg må sige helt klart og tydeligt, at omprioriteringsbidraget vil betyde hårde besparelser på de kommunale serviceområder. Det kan ikke undgå at ramme kernevelfærden i form af blandt andet daginstitutioner, skoler og socialområdet.”

Sådan siger KL-formand Martin Damm som reaktion på dagens finanslovsaftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, hvor partierne har aftalt at stemme for det såkaldte omprioriteringsbidrag, hvor kommunerne skal skære én procent af udgifterne hvert år fra 2017 til 2019. Det betyder, at kommunernes serviceramme vil være reduceret med over syv milliarder kroner fra 2019.

KL-formanden slår fast, at økonomiforhandlingerne med regeringen nu vil dreje sig om at afværge de sparerunder, som Folketinget har lagt ned over kommunerne.

”Dagens aftale har jo desværre gjort udgangspunktet for økonomiforhandlingerne til næste sommer negativt, fordi Folketinget på forhånd har besluttet at tage pengene fra os. Det er meget bekymrende og et rigtig dårligt afsæt for kommunalbestyrelsernes budgetlægning. Det vil de fleste steder føre til afskedigelser for at få enderne til at mødes," siger Martin Damm.

Han finder dog også enkelte opløftende elementer i finanslovsaftalen. Ikke mindst at der afsættes en milliard kroner til kommunerne, som skal bruges til bedre velfærd for svage ældre:

”Vi glæder os i kommunerne over, at Folketinget prioriterer de kommunale serviceområder. Og vi vil gøre vores til, at den såkaldte værdighedsmilliard bliver et reelt løft til servicen for de ældre borgere.”

Øremærkede og bureaukratiske puljer har aldrig været kommunernes kop te, men KL-formanden glæder sig over, at pengene efter en periode vil gå over i kommunernes bloktilskud.

KL er samtidig tilfreds med, at der i finanslovsaftalen afsættes penge til det nære sundhedsvæsen blandt andet i form af en styrket indsats for de ældre medicinske patienter og demente.

”KL fremlagde i oktober et ambitiøst udspil til en styrkelse af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen i kommunerne, og vi betragter dette som et godt, første skridt på den vej. Næste skridt skal tages i det udvalgsarbejde, som KL og regeringen aftalte i sommer,” siger Martin Damm.

Han hæfter sig også ved, at regeringen med finanslovsaftalen forventer øget tilstrømning af flygtninge i 2016. Det vil yderligere forstærke presset på integrationsindsatsen i kommunerne, og Martin Damm ser derfor meget frem til resultaterne af den analyse af kommunernes økonomiske vilkår på integrationsområdet, som KL allerede har aftalt med regeringen.

Endelig indebærer finanslovsaftalen en fastfrysning af den kommunale grundskyld fra 2015 til 2016, og det giver færre indtægter i kommunerne end aftalt med regeringen i forbindelse med indgåelse af økonomiaftalen.

”Når man i finanslovsaftalen vælger at fastfryse grundlaget for opkrævning af grundskyld, så giver det færre indtægter i kommunerne, og det forudsætter jeg naturligvis, at kommunerne bliver kompenseret for,” siger Martin Damm.