Du er her

Kommunerne på ret kurs med at omstille folkeskolen

Målstyret undervisning og kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere i folkeskolen er i særlig god udvikling, siger landets skoleforvaltninger i en ny undersøgelse om skolereformen. Undersøgelsen viser samtidig, at det især er de nye elementer i skoledagen, der giver kommunerne udfordringer.

KL har i april 2015 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt landets 98 kommunale skoleforvaltninger for at tage temperaturen på kommunernes og skolernes omstilling til en ny folkeskole.

”Skolereformens første år er snart gået, og det er derfor oplagt, at kommunerne gør status på omstillingsprocessen og ser på, hvordan man lokalt har grebet – og fremadrettet vil gribe – de enkelte elementer af reformen an,” siger Anna Mee Allerslev, formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg, om baggrunden for undersøgelsen.

Undersøgelsen viser, at det især går godt med at kompetenceudvikle medarbejdere og ledere. Her svarer 60 af kommunerne, at de er i ”god udvikling”, mens så godt som alle andre er i ”nogenlunde god udvikling”. Kun én kommune svarer, at den er i ”mindre god udvikling.”

Derudover er kommunerne i god udvikling, når det kommer til arbejdet med inklusion og i forhold til at skabe målstyret undervisning. På alle tre parametre vil de fleste af kommunerne fortsætte i det nuværende spor.

”Målet med reformen er, at alle børn skal blive så dygtige, som de kan. Derfor er det også godt og vigtigt, at kommunerne har god fremdrift, når det fx handler om den målstyrede undervisning, som netop er blevet indført for at udvikle kvaliteten af undervisningen og forbedre elevernes læring og trivsel,” siger Anna Mee Allerslev.

Kommunerne oplever omvendt også udfordringer. Udfordringerne findes især i forhold til reformens nye elementer som understøttende undervisning med fx lektiehjælp og faglig fordybelse, motion og bevægelse samt arbejdet med den åbne skole.

”Det er ikke så overraskende, at det er de nye elementer, der giver udfordringer. Men heldigvis kan vi se, at de områder, hvor kommunerne peger på, at der er udfordringer, også er de områder, hvor kommunerne fremover vil gøre tingene på en anden måde. Det er rigtig godt, at kommunerne er klar til at skifte spor, hvis det spor man er startet i, ikke har været det helt rigtige. En så stor implementeringsindsats, som skolereformen er, kræver enorm fleksibilitet og evne til at prioritere og reagere,” siger Anna Mee Allerslev.

Hun opfordrer alle kommuner til at bruge resultaterne til at gøre status over arbejdet med reformen og til at vurdere behovet for at følge op og justere på indsatserne.

”Undersøgelsen dokumenterer, at der bliver arbejdet benhårdt med den store omstilling, som folkeskolereformen er. Men den viser også, at vi endnu ikke er i mål med alle ændringer af skolen, som reformen indeholder. Derfor skal vi fastholde det store politisk fokus på arbejdet, og vi skal sikre, at de kommuner, der har fundet det rette spor, deler ud af deres viden og erfaringer, så andre kommuner kan lære af dem,” siger Anna Mee Allerslev.