Du er her

Lanceringen af bibliotekernes fælles app udsættes

DDB må desværre konstatere, at en ny, fælles app til bibliotekerne bliver forsinket. Det forventes, at der senest i løbet af september kan lanceres en ny app. Aftalen for den eksisterende app-løsning forlænges indtil udgangen af august.

I maj udsendte vi en nyhed, hvor vi orienterede om, at eksisterende funktioner skal forbedres og yderligere funktioner tilføjes, før den nye, fælles biblioteks-app lanceres. Da vi vil være helt sikre på, at kvaliteten af de nye funktioner er i orden, må vi konstatere, at app’en ikke kan lanceres inden sommerferien, som først forventet.

Der arbejdes på at sikre et bedre fundament for bibliotekernes nye fælles app, og det er planen, at en ny app kan sendes i test hos bibliotekerne i begyndelsen af august og lanceres til september. En lancering i september er selvfølgelig afhængig af, at testen i august falder positivt ud.

Den nuværende app

DDB har på grund af forsinkelserne fået forlænget aftalen om den nuværende app til udgangen af august.