Du er her

Langsomt internet koster Danmark op mod 30.000 jobs

En ny analyse fra Danske Regioner viser, at dårlige internetforbindelser koster op mod 30.000 nye arbejdspladser og 24 milliarder kroner i bruttonationalprodukt. Over 370.000 husstande og virksomheder har ikke adgang og abonnement til bredbånd med en hastighed på minimum 100/30 Mbit/s.

- Vi opfordrer politikerne på Christiansborg til at vedtage et nyt teleforlig, så televirksomhederne kender vilkårene og får mod til at etablere gode bredbåndsløsninger i hele landet, siger næstformand i Danske Regioner, Stephanie Lose.

- Det vil give tiltrængte arbejdspladser og vækst – blandt andet i yderområderne, der netop har brug for væksten, tilføjer hun. Stephanie Lose nævner, at med gode bredbåndsforbindelser vil fx campingpladser og sommerhusområder kunne tiltrække flere turister, der i dag ofte efterspørger hurtig forbindelse til resten af verden.

Alle med på toget i 2020

De fem regioner har – ligesom regeringen – en målsætning om, at alle skal have adgang til hurtigt bredbånd i 2020. I dag har 88 procent af danske virksomheder og husstande ifølge en opgørelse fra Energistyrelsen mulighed for adgang. Men der er altså stadig 12 procent, der ligger i ”sorte huller” – især i Region Sjælland, Region Nordjylland samt i Vestjylland, på Djursland og i det vestlige af Nordsjælland. Og det skal der gøres noget ved:

- Der må ikke være et digitalt A- og B-hold, hvor adgang til bredbånd og mobildækning afhænger af, hvor i landet man driver virksomhed, eller hvor i landet man bor, siger Stephanie Lose. Baggrunden for meldingen er, at folk i dag i høj grad efterspørger bredbåndsmulighed dér, hvor de bosætter sig. Og virksomheder prioriterer også god dækning, fordi de f.eks. er afhængige af at kundeordrer kan ekspederes hurtigt, hurtig it-lagring og it-opdatering.
Regioner baner vejen for bredbånd

- I regionerne gør vi en del ud af at bane vejen: Det kan være hjælp til ansøgninger eller fælles kortlægning i samarbejde med kommunerne, så tele-selskaberne ved hvor de kan grave og kun skal søge ét sted og ikke i en stribe kommuner, lyder det fra Stephanie Lose. Hvis en teleudbyder skal søge om nye gravetilladelser hver gang, en kommunegrænse krydses, bliver det nemlig hurtigt en barriere, som bremser udviklingen.

Danske Regioner fæster som nævnt desuden tillid til, at det bebudede teleforlig snart kan vedtages. Det lægger en dæmper på udrulningen af bredbånd, når telebranchen i øjeblikket er usikker på, om vilkårene for deres investeringer ændrer sig fremover.

- Teleudbyderne har ganske enkelt brug for at kende de rammer, som gælder for deres investeringer fremover. Det er nødvendigt for at de kan konkurrere og ved, om der er en forretning i deres projekter, siger næstformanden i Danske Regioner.

Pulje bestormes af ansøgere

Nogle steder – for eksempel i tyndtbefolkede områder – kan udrulningen være omkostningsfuld, og derfor er de særlige statslige puljer på området desværre hurtigt brugt op. Sidste år blev der søgt om 288 millioner kroner fra puljen, der var på 80 millioner kroner og i år er puljen halvt så stor.

- Større puljebeløb ville gavne yderområderne, så de sidste 12 procent kommer med på bredbåndstoget –  så alle har muligheden i 2020, lyder opfordringen til regeringen fra Danske Regioners næstformand, Stephanie Lose.