Du er her

Ny rapport: danskerne er dygtige, men ofte ukritiske mediebrugere

Danskerne er generelt gode til at bruge både traditionelle og nye medier, viser en ny rapport udarbejdet af IT-Universitetet for Kulturstyrelsen og Medierådet. Dog er vi temmelig ukritiske, og visse grupper har store udfordringer med at følge med digitaliseringen.

Et liv som aktiv samfundsborger forudsætter en evne til at bruge og afkode medierne. Det er via dem, vi holder os orienteret om samfundet, kan give vores mening til kende og blive hørt, både som privatpersoner og i den politiske debat. Men hvor godt navigerer danskerne i den nye medievirkelighed, hvor iPads og gratisaviser har afløst den daglige TV-Avis og avisabonnementet, og børnechecken lander i en digital postkasse?

Det undersøger tre forskere fra IT-Universitetet i en ny rapport udarbejdet for Kulturstyrelsen. Rapporten bygger blandet andet på interviews med og besøg hos 20 vidt forskellige familier fra hele landet. Undersøgelsen viser, at langt de fleste er kompetente mediebrugere, fortæller lektor Gitte Stald, der leder projektet.
- I Danmark har vi adgang til utrolig mange medier, og de fleste kan finde ud af at bruge både de traditionelle medier og e-Boks og alle de smarte programmer. Men vi forholder os ikke nødvendigvis kritisk til, hvad det betyder. Det gælder for eksempel opmærksomhed omkring privatindstillinger, og hvad sker der sker med vores digitale spor og data, siger hun.

I hjemmene, de besøgte, oplevede forskerne, at de flestes mediebrug er styret af hverdagslivet. Deltagerne i undersøgelsen interesserer sig især for det lokale og det, der er tæt på deres hverdag, ikke nødvendigvis store samfundsdebatter.

- Måske ikke så overraskende er folks primære fokus på det gode, stille liv, der hvor de bor. Selvfølgelig interesserer man sig for flygtningedebat og folketingsvalg, men mange bruger mest bare medierne til at håndtere hverdagen, både i forhold til information og kommunikation. Man kan sige, at vi er kompetente til husbehov, men vi stiller ikke mange spørgsmål eller udnytter mediernes mange muligheder, blandt andet for at deltage aktivt, siger Gitte Stald.

En af rapportens anbefalinger er derfor, at der skal gøres mere for at motivere borgerne til blande sig i samfundets aktuelle spørgsmål. En anden er, at vende opmærksomheden mod den gruppe danskere, der har særlige udfordringer i forhold til mediebrug, særligt digitale systemer som NemID. Denne gruppe tæller blandt andet handicappede, visse grupper af ældre og tosprogede, og, måske lidt overraskende, helt unge mennesker. Derudover står en gruppe borgere helt uden for, fortæller Gitte Stald.
- Der er en ret stor gruppe meget marginaliserede mennesker, som ikke åbner døren for en undersøgelse som denne. For den gruppe må en indsats i forhold til mediekompetencer hænge sammen med en social indsats, og her har man brug for at få lettet nogle udfordringer for at kunne deltage aktivt i samfundet.  

”[om digital post] Hurra! Endelig. Jeg hader de der breve - jeg er lykkelig. Det er genialt. Vi er tilmeldt, og nu har jeg også haft virksomhed i fem år, hvor vi også skulle være digitale og sådan noget. Det er fantastisk. Det var bare - hvorfor først nu?”
Kvinde, 31 år, Nordjylland

”[om Facebook] Hvis man ikke har noget at skjule, så kan jeg ikke se, hvorfor man skal være så panisk omkring det”.
Mand, 50 år, Sjælland

”Der er mange i vores alder, der har problemer med IT, det kan jeg godt sige dig. Nu er vi ligesom nogenlunde oplyst, og vi har haft computer i mange år, Men det er ikke sådan tip-top, og det er altså et problem.”
Mand, 76, Fyn

Jeg tænder radioen om morgenen på badeværelset - På arbejdet så sidder man jo foran en skærm hele tiden og tjekker mail, eller hvad man nu ellers har. Og så er der arbejdstelefonen, hvor man altid lige kan tjekke en mail. Man er altid på.
Mand, 33 år, Nordjylland