Du er her

Nye netværkstilbud om Digital post og Offentlig produktivitet

CEDI lancerer på Digitaliseringsmessen et nyt tilbud: TEMA Netværk, som er et supplement til vores succesfulde CEDI Netværk.

I TEMA Netværk samler hver netværksgruppe en fast kreds af deltagere om at arbejde fokuseret med ét udvalgt tema over en hel sæson. I første omgang lægger vi ud med et TEMA Netværk om Digital post – Hvad gør vi efter 1. november 2014? Og et TEMA Netværk om Offentlig produktivitet - hvor er mulighederne?

Målet med vores TEMA Netværk om Digital post er at drøfte de mange spændende udfordringer myndighederne står overfor, når digital post er blevet obligatorisk for alle og gevinsterne og fordelene ved digital post for alvor skal hjemtages. Netværksgruppen drives i fællesskab af Københavns Kommune og CEDI.

TEMA netværk om Offentlig produktivitet vil fokusere på, hvordan vi kan gribe mulighederne for at få den offentlige sektor til at ”køre lidt længere på literen”.

Ambitionen med TEMA Netværk er at skabe rum for konkret erfaringsudveksling, faglig udvikling og fælles refleksion deltagerne i mellem. TEMA Netværk tilrettelægges derfor med inddragelse af deltagernes egne cases, og møderne faciliteters af erfarne ressourcepersoner med praktisk erfaring fra genstandsfeltet. TEMA Netværk afsluttes med en netværksmiddag, hvor forløbet evalueres og en ny sæson planlægges.

Mød os på digitaliseringsmessen den 25. september og hør om dine muligheder for at deltage i disse nye spændende grupper.

Tidspunkt: 25. september 2014 kl. 09:30-17:00
Sted: Odense Congress Center, stand A1
Kontaktperson: Anders Nørskov (Digital post) og Torben Simony (Offentlig produktivitet)
E-mail: ano@cedi.dk og tsi@cedi.dk