Du er her

OS2: Stop hackere og øg sikkerheden på offentlige pc'ere

Bibliotekernes computere bliver konstant udsat for, at personer med lyssky hensigter får fingrene i borgernes indtastede data, og bruger dem til at bryde ind på folks bankkonto, skriver politiken.dk. Computerne på bibliotekerne er simpelthen ikke sikre nok, og anvender man de offentligt tilgængelige computere, har man ikke garanti for, at der ikke er keylogger eller andre redskaber installeret på den. Allerede på årets første seks måneder har der været 15 tilfælde af misbrug af computere på landets biblioteker.

Aarhus Kommune har nu taget konsekvensen af dette og skabt deres eget solide sikkerhedssystem vha. af open source softwaren OS2borgerPC og skræddersyede OS2-kabinetter. For nyligt er der installeret 120 nye offentlige pc’ere rundt om i kommunen. Her er brugt OS2-kabinetter, der er lavet i metal til at omslutte de små NUC-pc’ere. Med kabinetterne er det ikke længere muligt at stikke noget ind i computerne, siger afdelingsleder i Aarhus Kommune, Tonny Jensen til politiken.dk.

Kabinettet koster ca. 300 kroner at producere afhængigt af antal, type osv.. Det er dermed en billigere løsning, end at skulle isætte de mindre sikre USB-portlåse i alle maskiner. Ydermere forventes det, at strømbesparelsen på de nye små NUC-pc’ere kan finansiere projektet til ca. 500.000.

Tegningen til kabinetterne ligger selvfølgelig open source på github.