Du er her

Politikere og ledere springer ud som frivillige

Det kommer til at vrimle med frivillige i Kolding Kommune, når en række nye ansigter springer til og hjælper med frivilligt arbejde fredag 28. september.

En række lokale foreninger i Kolding tilbyder i anledning af den nationale frivillighedsdag, Frivillig Fredag, et kort praktikophold hvor politikere og ledere fra virksomheder får mulighed for at snuse til de forskellige arbejdsopgaver i en forening.

Frivillig Fredag blev afholdt første gang sidste år, og holdes den sidste fredag i september. Sidste år var flere politikere i folkekøkkenet, som fodboldtrænere osv. I år er også erhvervsledere med.

Den frivillige fredag giver samtidig lejlighed til at møde de brugere "der er udsat for frivilligheden" og få et bedre indblik i foreningsarbejdets betydning for brugernes livskvalitet. Med en øget viden om foreningernes arbejde, er det håbet, at erhvervsledere får lyst til at prioritere og bruge foreninger såvel som frivilligcentre som alliancepartnerne i udviklingen af den lokale velfærd.

Da al frivilligt arbejde til daglig ikke kun foregår om fredagen, er der mulighed for at melde sig som frivillig i praktik hele ugen op til.

Dagen er en unik anledning til at sætte frivillighed på dagsorden og komme i dialog med borgerne om at skabe et endnu bedre lokalsamfund. Sidste år var 123 kommunalpolitikere fra 34 kommuner i en dags praktik i en lokal frivillig forening, og varierer fra to til otte timer.