Du er her

To rapporter om e-bøger og musik på bibliotekerne

Kulturstyrelsen har fulgt udviklingen i musikkens udbredelse på folkebibliotekerne og e-bogens udvikling på folkebibliotekerne og har udarbejdet to faktuelle rapporter om emnerne.

Det fremgår af rapporten om e-bøger, at der er en stigning i udlånet af dem på folkebibliotekerne, men at udlånet af e-bøger fortsat er væsentligt mindre end udlånet af fysiske værker. I 2010 udgjorde udlånet af e-bøger 0,33 % af det samlede antal udlån af både fysiske bøger og e-bøger. Området for e-bøger er fortsat et lille, nyt område, men det er hurtigt voksende.

Det fremgår af rapporten om musik på bibliotekerne, at der trods en stigning i udlån af musik over nettet stadig er væsentligt større udlån af musik på fysiske medier, når man kigger på antal udlånte musiktracks. Udlånet af musiknumre på de fysiske medier – dvs. typisk cd’er – var i 2010 cirka otte gange så stort som udlånet af digital musik over internettet.