Du er her

Tavlemøder gør Region Syddanmark endnu mere målrettet

Region Syddanmarks administration i Vejle indfører nu tavlemøder. Det gør de for at blive endnu mere målrettede i forhold til de opgaver, der i sidste ende løses over for borgere, patienter og virksomheder.

På tavlemøderne sættes der fokus på en bred række strategiske indsatser – lige fra besparelser på indkøb og IT-systemers driftsstabilitet til rekruttering af speciallæger på det psykiatriske område.

”Region Syddanmark er en stor arbejdsplads, og arbejdsopgaverne favner bredt. Tavlerne hjælper os med til at sætte fokus på de indsatser, der virkelig betyder noget – både på den korte og den længere bane. Som leder kan man få inspiration til at træffe beslutninger og samtidig kan vi styrke samarbejdet på tværs. Hele formålet er at blive bedre til at styre efter mål og løbende at forbedre vores forretning”, siger regionsdirektør Mikkel Hemmingsen.