Du er her

Tilmelding af projekter til Digitaliseringsprisen 2017

Digitaliseringsstyrelsen er blandt parterne bag Digitaliseringsprisen og opfordrer alle offentlige myndigheder og institutioner til at tilmelde deres succesfulde og værdiskabende digitaliseringsinitiativer til Digitaliseringsprisen 2017.

Digitaliseringsprisen belønner foregangseksempler på digitale initiativer og løsninger, der gavner samfund og borgere, og som kan inspirere andre til nye visioner og initiativer. Der dystes inden for tre kategorier: Effektiviseringsprisen, Velfærdsprisen og Dommernes Specialpris.  

Digitaliseringsprisen er blevet uddelt siden 2004. Bag digitaliseringsprisen står Digitaliseringsstyrelsen, Danske Regioner, KL, Djøf, Rambøll, KMD, Dansk IT og In2media. Priserne overrækkes på konferencen "Offentlig digitalisering” i Aarhus den 22.-23. marts 2017.

Tilmeldingsfrist
Der er tilmeldingsfrist d. 1. februar 2017.