Du er her

Tre leverandører prækvalificeret til det nye valgsystem

KOMBIT har [22. august 2017] afsluttet prækvalifikationen i forbindelse med udbuddet af Danmarks nye valgsystem, der skal afløse KMD Valg i 2019. Tre ansøgere er sammen med deres internationale samarbejdspartnere blevet opfordret til at afgive tilbud på opgaven og indgå i forhandlinger med KOMBIT. Det drejer sig om:

KMD A/S i samarbejde med:
Scytl Secure Electronic Voting S.A.

NNIT A/S i samarbejde med:
IVU Traffic Tecnologies AG
Assembly Voting ApS

CSC Scandihealth A/S (et DXC Technology selskab) i samarbejde med:
CSC Danmark A/S (et DXC Technology selskab)
Smartmatic International Holding B.V.

”Sikre og pålidelige valg spiller en helt afgørende rolle for vores demokrati og danskernes tillid til det politiske system. Derfor er det meget glædeligt at konstatere, at tre af Danmarks tunge systemhuse, i samarbejde med stærke internationale leverandører af valgløsninger, har valgt at ansøge om at give tilbud på Danmarks nye valgsystem”, udtaler markedsdirektør Poul Ditlev Christiansen, KOMBIT.

Udbuddet foregår som udbud med forhandling og forventes at være afsluttet i januar 2018. KOMBIT ser frem til en god og konstruktiv dialog med de tre ansøgere.