Du er her

Version2: Københavns Kommune ignorerer it-succeser fra ildsjæle

Succesfulde it-projekter i Københavns Kommune tabes på gulvet, fordi hovedstadens forvaltninger nægter at lære af hinandens erfaringer. Det viser en it-modenhedsanalyse, som Version2 har fået aktindsigt i, skriver Version2 ved Henning Mølsted og Julie Lykke-Nedergaard.

It-ildsjæle i Københavns Kommune lever en ensom og vanskelig tilværelse, da der er tykke mure mellem forvaltningerne samt minimal hjælp fra ledelsen.

Det betyder, at ellers vellykkede it-projekter tabes på gulvet, at udbyttet af it-investeringerne er for tilfældig, og at gode erfaringer fra ildsjælene ikke overføres til kolleger i andre forvaltninger, men derimod går tabt.

Det billede tegner sig, efter at Version2 for nylig afdækkede en historie om en veludført investering i it-systemet NetForvaltning Sundhed, som blev købt af Københavns Kommunes Socialforvaltning (SOF), men som var næsten umulig at få sat i drift.

It-projektet NetForvaltning Sundhed blev sat i søen af SOF-IT, og ved færdiggørelsen af implementeringsfasen fik borgere i 90 pct. af sagerne en afgørelse 8,5 dage hurtigere sammenlignet med tidligere - hvilket svarer til en gevinstrealisering på 170 procent.

Problemet opstod, da projektfasen sluttede. Ingen anede, hvem der skulle stå for den daglige drift af det ellers succesfulde it-system. Så det endte hos en chef, der ikke har tid til at følge op - og det er typisk for forvaltningen ifølge en afdelingsleder hos SOF. Læs hele artiklen på version2 ved at følge linket.