Du er her

Københavns Kommune vælger leverandører

Leverandørerne er: Konsortiet Advice Digital og Eksponent, Konsortiet Bysted - Propeople, Konsortiet Headnet og Node One Sweden og 1508, Peytz & C0, Visma Consulting.

Fra den oprindelige udbudstekst:

Københavns Kommune (KK) har besluttet, at fremtidig webudvikling i kommunen som udgangspunkt skal baseres på Drupal.

Da KK har en række eksisterende løsninger på Drupal, som lever sideløbende med eksisterende intranet KKnet, samt på den borgervendte løsning kk.dk, ønsker KK faglig støtte til at udvide Drupal platformen til at udgøre det nye Content Management Framework (CMF) for web content generelt i KK.

KK skal bruge kompetencer til at udforme, skabe, vedligeholde og udbygge Drupal som webplatform, samt migrere eksisterende indhold til denne.
Rammeaftalen forventes på den korte bane som minimum at komme til at indeholde to kendte hovedelementer, der forventligt vil køre mere eller mindre forskudt i tid:

1. Drupal fundament for KK: Ny intranetplatform. Total migrering af eksisterende intranet (KKnet), der baserer sig på CMMS 2002.
2. Ny borgervendt platform. Total migrering af den borgervendte webplatform (kk.dk), der pt. baserer sig på Sitecore version 5.3.2 (under gradvis opgradering til 6.5)

Laveste bud er oplyst til at være 35 000 000, og højeste bud 50 000 000 DKK ekskl. moms.

Kontraktens varighed er anført til at være 48 måneder, med mulighed for forlængelse op til to gange à 12 måneder.